mandag, september 11, 2006

Rouladen fra Lillis barnedåb

Kagen fra Lillis barnedåb


Ingredienser:
200 g. marcipan
200 g. æggehvider
300 g. sukker
100 g. hasselnøddeflager

Fyld:
2,5 dl.fløde
550 g. frugt

Ælt marcipan godt sammen med 50 g. æggehvide( 1 bæger, hvis man bruger pasteuriserede ).
Pisk 150 g. hvider stift, pisk sukker i. Marcipanmassen blandes i hviderne. Massen hældes på en bageplade beklædt med bagepapir. Nøddeflagerne drysses over.
Bages ved 180 grader i ca. 15 min.

Når bunden er helt kold vendes den om på et nyt stykke bagepapir, således at nøddeflagerne vender mod bordet.

Fløden piskes stiv og fordeles på bunden, på nær 2 cm. Fra kanten. Frugten fordeles ovenpå flødeskummet. Rouladen rulles på den lange led så stramt som muligt.

Bruger man frossen frugt skal man sørge for at saften er dryppet godt af elles bliver det for smattet.
Man kan også smelte nougat og når det er afkølet pisk det i flødeskummen. Så kan man evt. servere en hindbær coulis til.

Ingen kommentarer: